Er cellulite din egen skyld?

Det sociale filter-look, noget for dig?

Filter-ansigt

Alle ved, hvordan en selfie kan gå fra at være helt forfærdelig til at være perfekt ved hjælp af vinkler, filter og retouchering. Med de specielle filtre, hvor også ansigtsformen forvrænges med fx større øjne og mindre hage, kan man lave afsindig manipulation med sit eget udseende. Problemer kan opstå, hvis man tror, man skal se sådan ud hele tiden. Faktisk kommer mange patienter og spørger, hvordan man kan få en “filter-hud”, altså den manipulerede hud uden en eneste synlig pore eller rød plet. Andre efterspørger operationer, der ændrer ansigtets form. I USA kalder de fænomenet “SnapChat dysmorfi”.  Særligt kvinder efterspørger operationer, hvor fx øjnene gøres større eller brynene løftes meget.

Jeg oplever selv hvordan nogle kvinder efterspørger det “perfekte filter-look”, men må tale med patienterne om, at billederne de refererer til at retoucherede (selvom de nok selv inderst inde ved det).  Det er vigtigt at huske på, at der måske ligger 10 selfies bag een udvalgt, og at alle filtre er testet for at finde det bedste. Det giver et urealistisk billede af hvordan man skal se ud, hvis målet er retouchering. Ingen ser sådan ud uden makeup og filter. Jeg mødte engang en pige, der nærmest var bange for at støde ind i sine følgere på Instagram, fordi hun så så anderledes ud i virkeligheden.

Mine pointer i forhold til mål og forventninger med kosmetiske behandlinger:

  • Husk udgangspunktet er dig selv, og du ser helt sikkert bedst ud, hvis man får det frem i dig, der fremhæver DINE karaktertræk set i lyset af, at skabe den bedste balance i dit ansigt/ krop.
  • Det naturlige look glæder de fleste allerbedst
  • Når noget ser “lavet” ud, er det oftest “lavet” eller overbehandlet. Det er selvfølgelig smag og behag, hvad der er pænt, men pas på med at presse dine forventninger ud på et urealistisk sidespor -du risikerer at komme til at ligne en freak.
  • Hvis din behandler/læge/sygeplejerske er med “på den værste”, så søg råd og vejledning et andet sted også.
  • Der er en risiko ved alt, så gå altid efter “hellere for lidt end for meget”.

 

Dr. Sperling

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er cellulite din egen skyld?