Har du Mommy-Mave?

Superplejende vintersalat til din hud

Er din hud vintertræt?

Året er i gang. Jeg er startet hos AK NYGART og er så glad. Men jeg kan godt mærke min hud har været igennem diverse “nye ting”, efter graviditet, amning etc! Og nu vinter. Så den føles en anelse træt. Jeg har derfor lovet mig selv at jeg resten af januar og februar virkelig fokuserer på at nære min hud indefra.

Planen er at spise masser af rå grøntsager og frugter ligesom i denne salat.

Salaten smager skønt og er superplejende for din hud.  Jeg kan spise den morgen, middag og aften 😉 Det gør jeg dog ikke, men bare for at sige, hvor frisk og lækker den er.

Du skal bruge:

2 gulerødder

1/2 citron

1 granatæble

1/2 æble

Et lille stykke ingefær

Lidt hvid balsamicoeddike

Sådan gør du:

Skræl gulerødder og riv dem groft. Riv herefter æble og ingefær lidt finere.

Fjern kernerne fra granatæblet og bland alle ingredienserne sammen. Pres citron over tilsidst og bland et lille skvat eddike i. Lad salaten trække i 20-30 min. (Hvis du har tid, ellers spis med det samme).

Særligt granatæblerne virker hudfornyende og gulerødderne tilfører både lidt teint og A-vitaminer. Ingefær og æble renser og beskytter. Citron og eddiken samler smagen, og citronen indeholder en samme C-vitamin, der er godt for kollagendannelsen i huden.

 

Dr. Drsperling

4 kommentarer

  • Charlotte

    Glemte at nævne at jeg også er den ‘heldige vinder’ af rosacea – gode råd modtages også hertil og har du produkter hertil i din nye spændende hudpleje serie?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dr Sperling

      Hej Charlotte
      Rosecea finde si mange former. Kan behandles både med medicinske cremer (via hudlæge) eller med laser behandling. Nogle har også glæde at antibiotika. Men “almindelig” let rosecea kan plejes med milde cremer uden parfume. Prøv generelt meget milde cremer, der ikke generer/aktiverer huden for meget:-)
      Mine cremer bliver lidt meget “brede” i profilen og ikke rettet direkte til rosecea, men kan anvendes. Dog går der stadig noget tid inden de kommer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Hvor ser det lækkert ud 🙂

    Jeg har brug for råd til at få en mere lækker hud. Jeg har nogle gamle acne ar på mine kinder og kinderne begynder at folde en del. Vil skin booster være en ide? Hvad med dermaroller og kan denne evt kombineres m skin booster?

    Og så krøller min hud omkring øjnene – mest ved øjenkrogen – hvad kan hjælpe her?

    De bedste hilsner
    Charlotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dr Sperling

      Hvis du har rosecea vil jeg ikke anbefale dermaroller. Evt mild peeling ved øjnene. Til kinder er filler/skinbooster klart t foretrække ja:-) Det er vældig effektive behandlinger og virker også meget forebyggende

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har du Mommy-Mave?