Brystforstørrelse! Med implantater eller dit eget fedt fra maven?

Bløde og smukke læber! Her er din guide

PicFrame +PicFrame +

HER ER DIN GUIDE

Ansigtets mest følsomme og sensitive område… er læberne og munden.

Der ligger utrolig mange udtryk og følelser i munden.. vi taler, spiser, kysser og udtrykker os med munden. Derfor vil rigtig mange også gerne bevare en smuk mund!

Du får her en guide til at tackle de forandringer, der kan opstå med tiden… så du bliver kysseklar hele livet!

Mange kvinder er bekymret for at tage fat om en læbebehandling, fordi:

HVIS det går galt, er det tydeligt, det er ser forkert ud! (…..”hun ligner en and”, “overlæben ser helt stiv ud”, “når hun smiler, ser det underligt ud”). Nuvel, der er hjælp at hente med den rette guide. For at kunne få et godt resultat, må man først og fremmest forstå og behandle, hvor problemet befinder sig. Med læber, er det klogt at tænke “less is more”. Ønsker man “store læber”, må man gradvist opbygge læberne og ikke overfylde gang på gang. Når man opbygger over tid kan man hele tiden følge med i, hvad der sker, tilpasse og justere. Lidt tålmodighed betaler sig!

 

Jeg lister her hyppige læbe-issues:

TØRRE LÆBER

Læberne indeholder, ligesom resten af din hud små fedt-molekyler. Hvis du er fedtforskrækket, er det tid til at ændre kurs. Dine læber har brug for fedt gennem kosten hver dag. Spis fx avokado, koldpressede olie (som valnødde-, oliven-, tidselolie), mandler, laks, græskarkerner, æg og en anelse smør. I min bog “Antiage, træk 10 år fra din alder” har jeg lavet lister,  der beskriver mere præcise mængder og flere forslag.

Derudover skal du fugte læberne dagligt med vaseline eller anden mild læbepomade. Pas på med ikke klistre læberne ind i alt for meget sticky lipgloss hver dag.. lipgloss er festligt, men kan også udtørre læberne pga mange forskellige ikke vildt naturlige indholdsstoffer.

Det er også en god idé at scrubbe læberne, når du alligevel scrubber dit ansigt (helst en gang om ugen.) I Amalieklinikken sælger vi bla en mild og effektiv “Almond and Honey Non-Abrasive Facescrub” som for det første dufter helt fantastisk af marcipan.. og desuden exfolierer huden og læberne uden af “kradse”… Mandlerne virker udrensende og nærende  på huden, og honningen efterlader huden blød, og virker desuden helende på sår og en sart hud- overflade (særlig nu når det bliver koldt i vejret).

(210 kr for 118 ml).

FullSizeRender

SMÅ RYNKER OMKRING MUNDEN

De skal helst tages i opløbet. Det kan man fx gøre med Dermastamp, som er en mikronål-behandling, der booster kollagenet i huden, og arbejder specifikt i små områder med små rynker eller små acnear. Det er en behandling der helst skal gentages flere gange, men så er den også virkelig effektiv. Tålmodighed er kodeordet igen. Huden bliver bedøvet med tryllecreme inden behandlingen går i gang.

Dermastamp_with_box

RYGERRYNKER

De færreste kvinder synes rygerrynker (lodrette læberynker) er særligt flatterende. -Og det onde ved disse rynker er, at man ikke engang behøver at være ryger for at få dem! Uretfærdigt, I know.

Rygerrynker behandles bedst ved hjælp af en kombi af Dermastamp og filler eller Botox og lidt helt blød filler. man kan også anvende laser eller en dyb peeling. Valget af behandlingen afhænger af hvor mange rynker der er tilstede, hvor dybe de er. Der er forskel på en fillers løfekapacitet. Til rygerrynker kan man have en helt blød filler, der ikke løfte for meget, men integrerer sig let i huden, så den bliver jævn.

 

SMALLE eller SMÅ LÆBER

Smalle læber kan opbygges indenfor en hvis grænse til at opnå mere volumen gennem filler er fedttransplantation.

 

MANGLENDE DEFINITION

Her er midlet en filler, der lægges lige i kanten. Selv en lille mængde kan gøre en stor forskel, når filleren placeres korrekt.

 

MANGLENDE FYLDE

Ønsker man mere volumen i læberne, er det filler eller fedt! Her kan man anvende en filler, der løfter og fylde meget. Det en anden type end den man fx bruger til rygerynker. Det er altid bedst at starte med en ikke permanent filler, så man er sikker på, man kan lide volumen.

Fedtinjektion er mere permanent, så et godt valg, hvis man bliver meget glad for sine “nye læber” med almindelig filler. Fedtinjektion er en reel plastikkirurgisk operation, og man er hævet i minimum 1 måned efter behandlingen.

 

GUMMISMILE (tandkødssmil)

Tandkødssmil behandler man med en anelse BOTOX, der afslapper musklerne mellem næse og læbe, der “trækker” læben væk. Ved at afslappe disse muskler, bliver trækket ikke så kraftigt, og derved bliver læben mere nede over tænder og tandkød, når man smiler. Se før og efter her

 

sarasota-cosmetic-dentist-gummy-smiles-case1

Ovenstående billede lånt fra http://www.sarasotadentist.com/services/cosmetic/sarasota-cosmetic-dentist-gummy-smiles/

 

HEMMELIGHEDEN BAG EN GOD LÆBEBEHANDLING

 

Hemmeligheden bag enhver god læbebehandling er, at du finder en behandler, der har kompetencerne i orden. Tjek vedkommendes baggrund, uddannelse og erfaring. Det er vigtigt, du føler dig tryg, det er vigtigt, at din behandler forstår dig, forstår din anatomi, dine ønsker og dine problemer. Derudover skal du være tålmodig. Skynd dig langsomt! Hellere opbygge stille og roligt end at ende ud med et andenæb… det er og bliver bare ikke klædeligt for særlig mange kvinder. Naturlige resultater er det smukkeste. Du skal ligne dig selv i din bedste udgave.

 

FØR og EFTER BILLEDER

Her et et eksempel på resultatet af en læbebehandling.  Det er en simpel behandling, hvor jeg har anvendt 1 ml filler fordelt mest i overlæben og en smule i underlæben. Hun ville egentlig kun have mere fylde i overlæben. Men for at skabe “samme look” i både over- og underlæbe foreslog jeg, at behandle begge steder, men mest i overlæben. Som det ses, lykkedes det at give overlæben mere definition og fylde -og på samme tid give underlæben samme friske look som overlæben. Der er cirka 14 dage mellem de to billeder.

 

 

 

Næste indlæg

Brystforstørrelse! Med implantater eller dit eget fedt fra maven?