KAN MAN FÅ FUGT PÅ FLASKE?

FORVANDLING

IMG_2555IMG_2555

FORVANDLING

Jeg var i går til et meget givende netværksgruppemøde, hvor vi talte om, fortalte om og undersøgte det at ?forvandle?. Det handlede ikke om plastikkirurgi skal lige siges;-)

Det handlede om personer i ens liv, der havde forvandlet én. Og om begivenheder, man bare altid husker, fordi de har haft stor betydning i ens liv.

Det var bevægende at lytte til folks historier. Fordi hvem og hvad har dybest set haft afgørende betydning for én? Hvem har flyttet rundt på ens forestilling om livet, eller ændret ens eget liv?

Var det en begivenhed, der fik én til at stoppe op og tænkte ?hov.. ?? Var det én, der sagde ?du er god nok? eller ?jeg tror på dig?, hvilket bestemte dit karrierevalg? Var det ens mormor, der altid var der? Var det ens veninde? En kollega, eller en oplevelse, der fik ens til at ændre kurs på godt og ondt?

Listen over mennesker og begivenheder, der har haft stor betydning for mig personligt er enormt lang, og jeg er dybt taknemmelig for hver enkelt.

Jeg er meget interesseret i kunst, og gik på Holbæk Kunsthøjskole, da jeg var 20 år gammel, før jeg startede med at læse medicin.

Min “forvandler” dengang var højskoleforstanderen, som også var underviser i billedkunst.  Han sagde, at det er hele attituden til livet, der bestemmer, hvor stor kunstner man er. Ikke altid helt konkret, hvad en person ?producerer?/?udfører?, men hele måden at se livet på. Hvordan man møder andre mennesker i øjenhøjde, hvordan man ser verden. Og at det ikke var mere rigtigt at male en smuk horisont end en tom ølflaske.. men måden man malede den på. Altså hvilket udtryk, der kom i billedet. Ligesom livet. Hele måden, man kan vælge at leve sit liv på. Hvilken attitude man har overfor livet, sin familie, venner, kollager, medmennesker.

DIN FORVANDLING

Jeg vil nu gerne spørge dig: Hvem har forvandlet dig? Hvilken begivenhed har haft afgørende betydning for dit liv? Hvem har skubbet dig, troet på dig? Hvem har inspireret dig til at tage et vigtigt skridt i dit liv?

Du behøver ikke svare til mig direkte, men bare tænke inde i dig selv  -og send gerne en tanke eller et postkort til vedkommende, det handler om ?med tak.

Rigtig god weekend!

Dr. Sperling

 

 

286185_10150260118566795_3658212_o(1)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KAN MAN FÅ FUGT PÅ FLASKE?