Rich Girl Face -hvad skal der til

Hvad er Frankenstein bryster?

Det lyder farligt og ikke særlig pænt.  Hvad er Frankenstein bryster?

Frankenstein bryster er udtryk for hvordan brysterne ser ud i de første uger efter en brystforstørrelse.

I de første uger efter en brystforstørrende operation med implantater, er brysterne hævede og brystmusklerne spændte. Brystmuskler trækker implantaterne opad, og det får øverste del af brysterne til at se endnu mere hævet ud. Og det ligner, at brystvorterne sidder langt “nede” og at brysterne er lidt aflange -ligesom  Frankensteins monsters “høje pande”.

Men som ugerne og månederne går, slapper musklerne mere og mere af, og implantaterne falder “ned” på plads, så brysterne får det færdige udseende.  Processen tager alt i alt cirka 3 måneder. Derfor skal man være tålmodig med at se det færdige resultat efter operationen.

Jeg har lavet en illustration her. De blå cirkler er implantaterne og de røde streger er musklerne. Musklerne trækker implantaterne op i de første 3 måneder. Efter 3 måneder falder implantaterne “ned”.

Er der andre ting, man skal vide i forhold til efterforløbet?

1) Man skal forvente smerter lige efter operationen. De klinger allerede af inden for de første dage. Men selvom man relativt hurtigt kan tolerere smerterne, er man stadig nyopereret. Så man skal huske sig selv på, at brysterne stadig er sarte selvom der er gået 3-4 uger.

2) Der kan være føleforstyrrelser på huden/ i brysterne i en periode på 3-6 måneder. I sjældne tilfælde bliver føleforstyrrelserne permanente. De fleste patienter mærker nedsat følelse, der gradvist kommer tilbage. Men føleforstyrrelser kan også være øget følsomhed eller “underlige” fornemmelser i brysterne/huden. F.eks stik, prik, jag, eller kold eller varm fornemmelse, der kommer og går.

3) Arrene modnes i løbet af et halvt års tid (nogle gange i op til 2 år). Når ar er modne er de pæne og lyse. Nogle mennesker danner desværre tykke, brede eller røde ar. Det er heldigvis sjældent, men i så fald må man tale med sin kirurg, om der er mulighed for korrektion eller behandling med laser.

Dr. Sperling

AK Nygart

 

2 kommentarer

  • Karina Leonora

    Det er da sindssygt at udsætte sin krop for det.. jeg kan forstå hvis man har kræft og de skal fjernes..så kan jeg se mening med det… men ellers hvorfor skal man risikere alle de gener og en grim ressultat som man måske ik har råd til at lave om?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dr Sperling

      Hej Karina
      Det er jo folk helt eget valg, hvad de gør ved sin egen krop.
      Det er risici man skal kende til, og generne er ofte forbigående og meget få patienter oplever permanente gener.
      Hvis man ikke har råd ti at blive opereret, skal man naturligvis ikke opereres. Det gælder både om det er 1. og evt 2. gang.
      Mvh Dr. Sperling

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rich Girl Face -hvad skal der til