Brystimplantater over eller under musklen?

Læbeforstørrelse med eget fedt eller filler

imageimage


Læbekorrektioner bliver mere og mere populære

Kylie Jenner har i den grad øget interessen for læbeforstørrelse på verdensplan, efter hun gennem de seneste par år har ændret sit udseende og blandt andet fået større lavet læber. Der er flere metoder til at få korrigeret sine læber, som har hver sine fordele og ulemper.

Der findes disse metoder:

  • Ikke-permanent hyaluronsyre filler: Holdbarhed  3-12 mdr.
  • Permanent filler , fx silikone eller Aquamid: Permanent, forsvinder IKKE.
  • Fedt-fyldning med eget fedt: Biologisk og meget sikker procedure, cirka 30 % forsvinder efter 3-4 mdr, derefter er resultatet stabilt. Kræver 1-2 behandlinger.
  • Forstørrelse med silikone implantat: Som udgangspunkt permanent, men skal skiftes efter nogle år.

I Amalieklinikken foretager vi læbeforstørrelse med ikke-permanent filler og med eget fedt.

Hvad med udgangspunktet?

Det er muligt at lave læbekorrektioner selvom du har små læber. Det er naturligvis “nemmere” som behandler at give mere form til i forvejen store og velformede læber, men se Kylies udgangspunkt: Det var faktisk ret sparsomt. Hun har opnået en betydelig læbeforstørrelse. Det er muligt, hun har fået lagt et lille silikoneimplantat i, men ellers er metoden fedtfyldning eller almindelig hyaluronsyrefiller. De “gode” klinikker er efterhånden (også i udlandet) gået helt at gå væk fra permanent silikonefiller og Aquamid, som IKKE kan fjernes fra læberne igen. Det betyder, at opstår der problemer med den permanent filler, opstår der kroniske problemer. Det betyder fx, at kommer der infektion, kan det være ekstremt svært at behandlle infektionen, eller bliver man utilfreds med formen, er der ingen vej tilbage, da produktet indlejrer sig som “cement”  i læberne.

Med en ikke-permanent filler kan man fjerne produktet igen med et enzym, eller lade tiden gå, hvorved filleren opløses af sig selv. Dog skal det nævnes at al overbehandlíng -også med ikke-permanent filler- kan give problemer. “Mere filler” er ikke nødvendigvis “bedre”.

FØR OG EFTER billeder af en patient jeg har behandlet med  ikke-permanent filler (0,5 ml)

FORLØB: Før, 8 timer efter og 1 uger efter.

 

imageimageimage

Ikke-permanent filler

Det er en sikker og effektiv metode til at få løftet læbekanten eller en decideret læbeforstørrelse. Kræver ikke anden forberedelse end en forundersøgelse 48 timer inden første behandling, som forgår med eller uden bedøvelse. Resultatet holder 3-12 mdr.

Læs mere her om ikke-permanent filler her

Biologisk filler med eget fedt

Ligesom eget fedt kan bruges til brystforstørrelse, kan eget fedt bruges til læbeforstørrelse.

Proceduren tager cirka 1 time i alt, og foregår i lokalbedøvelse, hvor man først suger lidt fedt fra maven eller lårene. Den første uge er læberne hævet, men fedtet falder hurtigt til, og bliver blødt. Efter 3-4 mdr. forsvinder cirka 30% af volumen, fordi ikke alle fedtceller overlever turen fra maven til læberne. Det er muligt at lave ny fedtfyldning efter 3-4 mdr eller efter flere år. Det er biologisk og derfor et ekstremt sikkert indgreb. Man kan også anvende fedt til kindben og alle andre steder i ansigtet, hvor man ønsker mere kontur og form. Mange oplever desuden, at de får en smukkere hud af at få fedt i ansigtet, da fedtet indeholder stamceller, der har gavnlig effekt på hudens struktur. Det er også muligt at komme i fuld bedøvelse, hvis man skal have fedt ind i flere områder i ansigtet.

Læs mere om fedtinjektion i ansigtet her

Arbejdsbordet fra i går, hvor jeg lavede en læbe-fedtfyldning (billede fra min Snapchat “DrSperling”).

image

Læberforstørrelse med silikoneimplantater

Man kan også få lagt læbeimplantater ind, der naturligvis vil give en permanent løsning, men også med risiko for kapseldannelse og hårdhed. Vi laver ikke denne type korrektion i Amalieklinikken, da vi anser indgrebet for risikofyldt.

God weekend.

Dr. Sperling

29 kommentarer

  • Camilla

    Hej Dr. Sperling.

    Jeg har i en årrække ønsket mig større læber. Desværre er jeg rædselsslagen for nåle. Jeg vil derfor høre, om der er mulighed for at blive lagt i narkose under en læbeforstørrelse med eget fedt. Udover ønsket om større læber har jeg et ønske om at få gjort noget ved min pande, som har en kæmpe fordybning. Er det noget, du umiddelbart tror, kan fikses (evt. med en fedttransplantation)?

    Mvh Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dr Sperling

      Hej Camilla

      Ja det er muligt at blive lagt i narkose. Der er et tillæg på 3000 kr for dette.
      Kontakt os ved AK Nygart for forundersøgelse

      mvh Marie Louise

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dr Sperling

      Hejsa
      Det er muligt at blive lagt i narkose ja:-) Koster 3000 kr for narkosen.
      Fordybningen i panden er evt muligt at korrigere med eget fedt eller Restylane. Men kommer meget an på hvor stor fordybningen er

      Mvh Dr Sperling

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Peter Andersen

    Hej DrSperling. jeg vil gerne for min læber korrigeret. Min venstre side af overlæbe er på et tidspunkt opereret grunden en slag i læben og idag ufattelig asymmetrisk, venstreside går indad og højre overlæbe går udad. Jeg vil gerne have en indgreb og ved ikke hvor jeg skal hen ad. Kan du svare mig hvem jeg kan kontakte får at for en mere symmetrisk overlæbe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dr Sperling

      Hejsa. Kræver du bliver vurderet ved en forundersøgelse. Kontakt AK Nygart og få en tid. Jeg er på barsel ligenu, så kan desværre ikke hjælpe dig pt.
      Mvh Dr Sperling

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ukj

    Hej dr Sperling.
    Jeg har fået eget fedt i læber to gange nu. Var til kontrol hos plastikkirurg i denne uge og han siger til mig, at der ikke er nok af fedtcellerne der sætter sig fast. Og der er kun restylane tilbage. Det blev jeg ked af,for jeg valgte netop eget fedt, for at det er naturlig. Jeg er lidt over 60 år, er ikke-ryger& soldyrker. Jeg vil gerne ældes “med ynde”. Hvordan er dine erfaringer med eget fedt og antal af gentagelser?
    Mine overvejelser er, om jeg skal insistere på at han gør det færdig med fedt?
    Mange hilsner, uk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • drsperling

      Hejsa

      Jeg anbefaler minimum 2-3 gang og gerne kombineret med et kirurgisk læbeløft

      mvh

      Dr. Sperling

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Hej Dr. Sperling,

    Tak for et super indlæg.
    Jeg har længe ønsket mig lidt større læber. Min overlæbe er også en smule ulige, og derfor mindre i den ene side. Jeg tror umiddelbart jeg helst ville have fedt i læberne, eftersom jeg er meget nervøs for et unaturligt resultat. Jeg synes man ser en del kvinder der har fået fillers flere gange, hvor læberne så ender med at se bulet og ujævne ud. Jeg vil meget gerne høre din mening. Er det ingen risici ved indgrebet? Hvor tager I egentligt fedtet fra?
    Jeg håber du vil give dig tid til at svare 🙂

    Mange Hilsner
    Frederikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • drsperling

      Hejsa

      Fedt til læberne er et meget sikkert indgreb uden risici for komplikationer som buler og unaturligt resultat. Dog skal man forvente blå mærker og hævelse i cirka 7-10 dage. I starten er læberne noget spændte, men det bliver blødt efter 7-14 dage. Mange har glæde af at gentage behandlingen 2-3 gange, hvorefter de opnår den ønskede volumen.
      Mvh Dr. Sperling

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yasmin

    Hej 🙂
    Jeg har tidligere fået aquamid i læberne for ca. 8 år siden men jeg synes at det er “forsvundet” lidt…
    Hvilke filler vil du anbefale hvis man har haft permanent filler i før?

    Mvh Yasmin

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • drsperling

      Hej Yasmin

      Det vigtigt, du får antibiotika når det er første gang du skal behandles efter din Aquamid behandling.
      Det skal forebygge, der ikke kommer betændelse, når man stikker i læberne (Aquamid kan aktivere betændelse, når der kommer ny filler i læberne)

      Ellers findes mange gode fillere, du kan få fint resultat af: Juverderm, Restylane, Belotero.

      Du velkommen til at bestille tid hos os på 76500500, såfremt du er interesseret i videre 🙂

      Kh Dr S

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Hej Dr. Sperling,

    Jeg har meget små læber, og overvejer meget at få lavet et indgreb med eget fedt i overlæben. Jeg har læst lidt om andre indgreb hvor risikoen er stor for, at det man har fået i læberne rykker sig og giver uønskede kosmetiske resultater. Er der også risiko for det, hvis man benytter eget fedt? Og i så fald, hvor stor en risiko er der tale om?

    Mvh Signe

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • drsperling

      Hej Signe

      Læbeforstørrelse med eget fedt er den mest sikre metode der findes. Der er ingen risiko forbundet med dette indgreb. Ingen langtids bivirkninger, da det er biologisk og dit eget væv.
      De første par uger er du lidt hævet og evt et par blå mærker, derefter bliver læberne bløde.

      Mvh Dr Sperling

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Læs mere om flere typer læbebehandling her […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lena Hansen

      Hej
      Jeg er 57 og har altid haft tynde læber. Med alderen er de blevet nærmest ikke eksisterende. Har prøvet filler 1 gang og var glad ved det, men føler bare man smider pengene væk, når det efter kort tid er væk igen. Vil effekten af eget fedt forsvinde også, hvis man taber sig ?? Vil nemlig gerne af med 15 – 20 kg.
      VH Lena Hansen

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • drsperling

      Hej Lena
      Vil anbefale, at du taber dig først. Når man laver fedt forflytning til læber (eller andre områder) må kroppen ikke være “stresset” og i kalorieunderksud (som kroppen vil være under vægttab).

      mvh Dr Sperling

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Siden  ·  Svar på kommentar
  • sille

    Hej DR. Sperling.

    kan man få ligeså store læber ved hjælp af fedt som man kan med ikke-permanente fillers på længere sigt eller er det kun en lille bitte smil forstørrelse der er mulig med fedt?

    Jeg går pt i 3.G på gymnasiet og ønsker ikke fravær hvis mine læber hæver helt voldsomt op i 2-3 uger efter en fedttransplation, kan det virkelig passe at det er så slemt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • drsperling

      Jeg vil klart anbefale eget fedt, hvis du ønsker en permanent læbeforstørrelse,men kræver at det gøres 2-3 gange, hvis du ønsker meget store læber (fx i stil med Kylie Jenner)
      Man hæver mere meget eget sted i starten, så du kunne overveje at få det gjort op til en ferie. Hævelsen kan vare 1-2 uger afhængigt af, hvor meget fedt,der lægges ind i læberne.
      Prisen 1.gang er 12.000kr, anden gang 8.000kr.
      Der er ingen langtidsbivirkninger ved behandlingen, hvorfor det er et meget sikkert indgreb for dig.

      Mvh Dr. Sperling

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Diana

    Hejsa
    Jeg har et lidt anderledes spørgsmål har været inde og kigge flere steder vil rigtig gerne have lavet mine læber men har nedsat immunforsvar ( ingen milt ) og kan se flere steder at der bliver frarådet at få det lavet pga infektion osv har jeg andre muligheder hvor jeg ikke er SÅ udsat så jeg os kan få lov at prøve at have store læber?
    Mvh Diana

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • drsperling

      Hej Diana

      Hvorfor har du nedsat immunforsvar?
      Hvis du får antibiotika inden, tror jeg ikke det er et problem

      Mvh Dr S

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] LÆS MERE OM FILLER OG FEDT TIL LÆBERNE HER […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai

    Hejsa

    Har samme problem med at filler hurtigt forsvinder, både i læber og linjen mellem næse og mund. Hvilke er de mest holdbare, som du referer til

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • drsperling

      En filler som VOLIFT fra Juvederm holder længst i Juverderm serien, men har også set eksempler på at Juverderm Smile eller Volbella ligger i op til 12 mdr. Det er meget forskellig fra person til person.
      Men som udgangspunkt holder VOLIFT, Restylane Lip Volume og Belotero Intense længst. (ud fra min erfaring)
      🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Hej Dr. Sperling.
    Nu hvor jeg ved du er så dygtig ind for hud og meget mere. Har jeg derfor et spørgsmål til dig. Hvis man har været i behandling med Isotretinoin “Actavis” for acne. Og derfor fået masser af ar og rødme i ansigtet og det vil man naturligvis gerne have væk. Det er ca. 2 måneder siden jeg blev færdig. Hvordan kan man få det væk? og er der nogle cremer eller noget man kan gøre? Og hvornår må man begynde at arbejde “inde i huden” tænker på laser, derma ruller osv. Hvad vil du anbefale?
    Tak på forhånd.
    Kærlig hilsen Isabella

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • drsperling

      Hej Isabella

      Tak for dit spørgsmål!

      Rødmen betyder du evt er overbehandlet en smule med Isotretionenen og huden stadig arbejder. Derfor vil jeg absolut ikke anbefale at begynde at behandle med laser eller andet aktivt. Dette vil skabe endnu mere rødme.
      Jeg anbefaler du venter minimum 4 mdr mere (6 mdr i alt), og ser, om huden ikke helt automatisk bliver almindelig igen uden rødmen. Husk solcreme hver dag, da Isotretionenen har øget lysfølsomheden i din hud.
      Mvh Dr Sperling

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Dr. Sperling,
    Tak for igen et godt oplysende indlæg.
    Jeg har flere gange fået hylauron i læberne, flot resultat, men efter 3 uger er det bare væk. Det bliver for dyrt i længden. Jeg har prøvet forskellige behandlere også, så tror ikke der er noget galt med dem, lader til min krop bare “æder” det.
    Kunne injektion med eget fedt måske bedre lykkes for mig? Eftersom det er mere holdbart.
    Har kigget lidt på jeres hjemmeside men synes ikke jeg kunne finde priser på lige præcis det.
    Vh og go’ søndag
    Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • drsperling

      Kære Anne
      Tak for din kommentar og spørgsmål!
      Fedt vil i it tilfælde være en bedre løsning på sigt ja. Dog ved jeg ikke hvilken filler, du har fået i- nogle er mere holdbare end andre, men da du har forsøgt flere gange, kan det også være, du allerede har forsøgt de mest holdbare. Nuvel, fedt til læberne koster 12.000 kr.
      Så på den lange bane, er prisen langt mere fordelagtig end ved at gentage ikke-permanent behandling.

      Klinikken har lukket denne uge pga ferie, men du er velkommen til at bestille en forundersøgelse ved at ringe i næste uge, hvis du ønsker at høre nærmere. (76 500 500 mellem kl 10-14 alle hverdage)

      Bedste hilsen

      Marie Louise

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brystimplantater over eller under musklen?