Når du tjekker billeder før og efter kirurgi

SÅ TJEK LYS, BAGGRUND, STØRRELSESFORHOLD, VINKLER og VÆR REALISTISK
Overalt på de sociale medier ligger et hav af før og efterbilleder. Det er super brugbart at se før og efter billeder -hvis de vel og mærke er ærlige og ægte.
Men, der er ALT for mange “before and after”, der
- Enten ikke er samme person på før og efterbilledet
- Ikke beskriver, hvad der er lavet reelt (Eksempel: Der er lavet fedtsugning, men reelt er der både fedtsuget og fjernet løs hud, så resultatet ser strammere ud)
- Lyset er forskelligt, så skygger etc skaber illusioner
- Vinklerne er ikke ens, så efterbilledet glorificeres
- Billederne er taget med forskellig kvalitet kamera, hvilket også giver urigtigt billede af virkeligheden
Det er meget vildledende, når billederne er uærlige, og som proffesionel kræver det ofte en del energi at få patienter til at forstå, at de IKKE kan opnå det samme, da billderne jo netop ikke er ægte og ærlige.
Jeg møder jævnligt piger til forundersøgelse, der oprigtigt har tror på de før og efter billeder hvor patienten fx ikke er dem samme, der går igen. Billeder der har vist fuldstændig urealistiske resultater. Men hvad skal man også tro, når man er beskuer?
Kommer her med eksempler her, der viser hvordan bedraget er helt tydeligt med forskellige personer på de tre første billeder. Og der er masser af filtre og anderledes vinkler og baggrund på alle billederne.
Så, vær kritisk og realistisk når du ser på før og efter. Hvis det ser for godt ud til at være sandt, er det det formentlig også.
Dr. Sperling
Ingen kommentarer endnu