Hvad får mænd oftest lavet?
Kvinder topper alle lister, når det gælder kosmetiske behandlinger, men hvad får mænd oftest lavet?
Mange siger, at mænd bedre kan bære at blive ældre end kvinder. Det har formentlig noget at gøre med, at kvinder betragtes som “mest attraktive”, når de er i den fødedygtige alder (fertile). Nuvel, mange mænd oplever dog stadig aldersforandringer og har bestemt også ønsker om kosmetiske forbedringer.
Mænd udgør cirka 9-10 % af det samlede antal kosmetiske operationer, og ikke-kirugiske behandlinger, der bliver lavet.
Hyppigste operationer hos mænd:
- Korrektion af øvre øjenlåg/bryn og poser under øjnene
- Næseoperationer (hyppigst for mænd med en “hump” på næseryggen, dvs en “ørnenæse”)
- Fedtsugninger på maven og siderne/ryggen (“bildæk”, der kan ses i skjorten)
- Fjernelse af “male-breast” (gynækomasti, hvor brystkirtlen vokser og er øm)
- Hårtransplantation
Hyppigste ikke-kirurgiske behandlinger hos mænd:
- Botox (til panderynker)
- Laser (fx til karsprængninger, aknear, rynker, hårfjerning)
- Filler (fx til forbedring af kontur på kæber og kindben og til bekymringsrynken mellem øjenbryn)
- Fedtfrysning af maven
- Microneedling (Dermaroller og andre lign behandlinger, der forfrisker hudens overflade)
Som det gælder for alle former for kosmetiske behandlinger, er den bedste kandidat til et kosmetisk indgreb eller behandling, en person, der har realistiske forventninger til resultatet, og som er sund og rask.
Ønsker du at vide mere, kan du kontakte os i Amalieklinikken og Amalieklinikken Antiage på tlf 76 500 500 eller mail info@amalieklinikken.dk
Dr. Sperling
Ingen kommentarer endnu