Her er det vist helt på sin plads at sige "før" og "efter"

Helle Thorning har fået filler, og er det forkert?

30422228_1808520015878489_1810630777_n

Taget i betragtning af, at der i USA hvert år laves cirka 6 mio fillerbehandlinger, og at der i Danmark laves flere hundrede tusindvis- er det tankevækkende, hvordan Helle Thornings fillerbehandling har været et så stort samtaleemne den seneste uge.

Helle Thorning optrådte på TV2 forleden, og det er til at se, at hun har fået behandling for nylig. Dette ses særligt på læberne, der ser spændte ud- altså tegn på, at der formentlig få dage forinden er behandlet med en filler for at give mere volumen. Linjerne i hendes ansigt er også bløde i forhold til hendes alder, så hun har med stor sandsynlighed også fået behandling i furerne i kinderne.

Helle er ikke den eneste, der får behandling i dette land, så det er ikke fordi, hun introducerer “et nyt fænomen”. Der findes talrige klinikker, der lever af at lave kosmetiske behandlinger. Men fordi hun er en offentlig person og “gør noget” ved sit udseende, blev hun i ugens løb skydeskive for mange negative holdninger om kosmetiske behandlinger.

Jeg vil ikke kommenterer på resultatet af  hendes behandlinger i dette indlæg, men mere princippet i, at folk offentligt beauty-shamede hende til den helt store guldmedalje.

Jeg synes det er interessant,  at når man køber sig til mere skønhed, virker det stødende på mange. Hvis folk lader forfalder og lader stå til, er man fredet og ikke udsat. Men køber man lidt skønhed, opfatter folk det ikke så ægte og respektfuldt, som “naturlig” skønhed.

Alle forfalder, men alle vil inderst inde gerne ældes med lidt ynde. Men når folk køber lidt skønhed, betragtes det som “snyd”.  Man skal helst enten være født smukt, eller svede for det. Dyrker man f.eks meget motion, er det “bedre”, end hvis man for Botox. Det at træne, er jo for at holde sig sund, siger de fleste. Men de allerfleste træner jo for at se godt ud, og for at få flad mave. Ikke specielt for at undgå udvikling af sukkersyge eller blodpropper.

Det er også interessant, at ligeså okay det er at kommentere på “for pæne mennesker”, ligeså lidt kommenterer folk på forfaldet. Ingen vil jo offentligt gå ud og sige, at diverse top politikerer egentlig godt kunne trænge til at få fjernet løs hud på øjenlågene eller bruge lidt læbestift.

Skønhed er magt, skønhed betager, og drager, og skønhed har altid optaget mennesker. Og derfor vækker skønhed følelser. Vi kender det også fra naturen,  litteratur, kunst, design, arkitektur, musik og mode. Vi har behov for at have noget skønt i vores liv. Så at nogle mennesker vælger at tilkøbe lidt ekstra skønhed er vel ok? I stedet for at rystes over det, er det måske på tide at tage det oppefra og ned. Folk bestemmer over egen krop og liv- og ligeså ok det er at købe skønhedsbehandlinger, ligeså ok er det også, når folk ikke ønsker det.

Når det er sagt, så er naturlig skønhed SÅ smukt og gode skønhedsbehandlinger er kunst-  og i mine øjne skal de altid tilpasses den enkelte, så det netop ser naturligt ud- da jeg ikke synes unaturlighed klæder nogen mennesker særlig godt.

 

Dr. Sperling

 

 

 

6 kommentarer

  • Inez

    Jeg synes det kan være OK med lidt hjælp, men kun til en vis grad – så man netop stadig ligner sig selv. Det kan absolut blive for ekstremt at ændre så væsentligt på sit udseende. Og det er også et forkert signal at sende til fx sine døtre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inez

    Jeg synes det kan være OK med lidt hjælp, men kun til en vis grad – så man netop stadig ligner sig selv. Det kan absolut blive for ekstremt at ændre så væsentligt på sit udseende

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inez

    Det er da for meget, når hun/de slet ikke ligner sig selv efter indgrebet. Det skal da absolut gøres uden at man bagefter ligner en fremmed…🙉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Hold da op det var rart at høre at andre tænker det samme som jeg👍🙂 og ja ældes med ynde men gerne med lidt hjælp hvis det er. Og ja tænk at så mange tillader sig at genere for det synes jeg det er, jeg vil aldrig selv påpege over for andre at nej… det er godt synd du ikke får gjort noget ved dine tænder eller hud😂😂😂 lidt øv at folk har så pokkers travlt🙁 🙂🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har så ret! 👌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kunne ikke være mere enig!
    Word

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er det vist helt på sin plads at sige "før" og "efter"