Farvel til gamle Khloé Kardashian

Rich Girl Face -hvad skal der til

Man må lide for skønheden, eller hvad

Jeg fik for nyligt disse spørgsmål: Hvor mange smerter har Kasrdashian søstrene haft i forbindelse med de operationer, der har været igennem? Hvor lange helingsforløb har de haft?

Der er ingen tvivl: Hele Kardashian familien er opereret talrige gange. Nogle resultater er mere synlige end andre: F.eks har Kim´s numse og Kylies`s  ansigt og læber trukket meget opmærksomhed. Populariteten af BBL (Brazilian Buttlift) og læbeforstørrelse steget markant verden over. Kvinder ønsker “The Rich GIrl Face” -altså Kylie Jenners ansigt. Kylie, der er verdens yngste dollar-millardær. Bpde Kim og Kylie og resten af søstrene har kæmpe indflydelse på nutidens tendenser inden for den kosmetiske kirurgi.

Smerter og heling:

Brazilian Buttlift (BBL): Numseforstørrelse med eget fedt fra mave og lår.

Gør det ondt?: Numsen er hævet i flere måneder efter operationen, fordi der sprøjtes mere fedt ind i balderne, end der ender med at være tilbage i balderne (Ca 50% af fedtet vil forsvinde). Man kan forvente ømhed, som gradvist vil aftage uge for uge.

Det tager også cirka 6 måneder før huden har trukket sig, der hvor der er fedtsuget (typisk mave og lår).

Brystkirurgi 

Brystforstørrelse: Gør det ondt? Ja, i de første par dage/uge har man ondt, og det trykker på brystkassen, fordi implantaterne spænder og huden skal give sig. Musklen brokker sig også , da implantaterne ligger under dem, og musklen er blevet løsnet. Det kan mærkes. Herefter aftager smerterne uge for uge.   Resultatet er bedst efter 3 måneder, hvor implantaterne er faldet til i brysterne og hævelsen er væk.

Næseoperation: Gør det ondt? Ja, i begyndelsen mærker man ømhed fordi næsen er hævet. Man kan også være øm på selve næsebenet, særligt hvis det er blevet brækket under operationen (som man gør med vilje for at skabe ny form). Følelsen på næsen kan være påvirket i 6 måneder. Nogle gange længere tid.

Tindinge/Brynløft: Gør det ondt? Kirurgi som bryn/tindingeløft gør ikke særlig ondt, men man kan mærke stingene niver lidt, og huden er lidt hævet. Det tager typisk en uges tid, så er meget af hævelsen væk. Stingene fjernes efter en uge.

Læbeforstørrelse: Gør det ondt? Kirurgisk læbeforstørrelse med løft og fedtinjektion eller implantat efterlader læberne meget hævet i minimum 3 uger. Det er ikke smertefuldt men kan føles lidt ubehageligt, og det kan være svært at spise helt normalt i begyndelsen.

Kindimplantater: Gør det ondt? Man har kun milde smerte/let ubehag pga hævelse. Men det er milde smerter, der kan dækkes af Panodil. De fleste har ikke ondt efter 1-2 døgn.

Inejktioner med filler og botox: Gør det ondt? Injektionerne er ikke smertefulde, man mærker dog lette prik. De kan give blå mærker, der forsvinder efter få dage.

Signature-look, det hele værd

Da “Kardashian”-brandet i høj grad drejer sig om familiens “signature-look” og søgen efter mere skønhed, er det helt sikkert meget naturligt for dem, at gå igennem de forskellige operationer. Det er vigtig business for dem. De har både tid og råd til at prioritere det, og det er en nødvendighed for at opretholde deres egen nyhedsværdi og look. Ingen i familien skal bede om fri fra arbejde eller søge lån til betaling. De har masser af mulighed for at skaffe masser af hjælp til praktiske gøremål i dagene efter. Og til at være indlagt på  klinikker, hvor der er fuld pleje og service i mange dage efter indgrebet.

Derfor er jeg også ganske sikker på, de synes hver et sting og “smerte”, de har haft efter operationerne er det hele værd. Og smerte er en meget relativ størrelse. Nogle synes smerterne efter en brystforstørrelse er det værste, de nogensinde har prøvet, mens andre går på arbejde dagen efter operationen.

Smerte er meget individuel, så man kan ikke sige, hvor slemt, de har haft det.

I forhold til smerter, er det også vigtigt at pointere, at ALLE patienter udskrives med en smerteplan. Holder man den, vil ens smerter efter kosmetisk kirurgi være tålelige.  En god kirurg går meget op i, at man ikke har smerter efter indgrebet, så det er en vigtig prioritet i vores arbejde.

Dr. Sperling

mlvs@nygart.dk

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farvel til gamle Khloé Kardashian