Når huden bliver udmattet af filler

Virker kollagenpulver?

Dét spørgsmål har jeg fået utallige gange. Og hver gang tænker jeg.. Gud hvor den markedsføring er massiv…  Den popper jo også op i min egen telefon igen og igen. Jeg vil her ikke nævne navne på de forskellige producenter.

Hvad er kollagen?

Kollagen er et protein, der findes i huden og i kroppens bindevæv (som sener, led etc). Kollagen giver spændstighed, og svinder desværre med alderen, der medfører flere rynker og slap hud.

Hvad består kollagen pulver af?

Kollagenet i pulveret kommer fra bindevæv fra dyr som fisk, skaldyr, heste, køer  og grise. Mange er derudover tilsat forskellige vitaminer, mineraler og antioxidanter.

Virker det?

Det er svært at svare på. Mange vil formentlig mærke “noget” efter minimum 4 uger, fordi der også er en psykologisk effekt af at tage et tilskud hver dag. Man føler “man gør noget godt”, og leder efter resultatet, så det giver mening.  Det kan også sagtens være der ER en effekt, men det er svært at bevise.

Det eneste der er HELT sikkert er:

  • Kollagenpulver kan være meget dyrt
  • Pengene er bedre brugt på almindelig sund mad, der indeholder nøjagtig de samme proteiner og peptider, der er i pulveret.
  • Vitaminer, mineraler og antioxidanter optager huden og kroppen bedre, når det forekommer i dets oprindelige form. Altså fra friske frugter og grøntsager. Du får altså mere næring ved at spise/drikke din mad, end ved at spise det gennem pulver.
  • Din hud bliver ikke mere glad for bindevævsproteiner fra fisk, gris, køer eller skaldyr i kollagenpulverform, end når proteinerne kommer fra friske bønner eller kylling. Og da du skal have noget at spise hver dag, kan du ligeså vel bruge dine penge på god sund mad.
  • Det er ikke sådan, at kollagen pulveret søger direkte ud i huden- nej, det nedbrydes i din tarm og optages på samme vilkår som almindelig mad. Derfor er proteinerne ikke “bedre” i pulveret.

 

Fortsat god aften

 

Dr. Sperling

2 kommentarer

  • Katrine

    Hej! Siden du lige har født, så ville jeg vældig gerne læse om, hvordan du har passet (ekstra godt) på din hud og krop før/under/efter graviditeten for at give din krop de bedste forudsætninger for at præstere under graviditeten samt for at nå tilbage til sit gamle krop igen efter. Gerne også fra en medicinsk vinkel. Ville være vældig interessant at høre dine tanker 🙂 God søndag!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når huden bliver udmattet af filler